BORNHOLM -> GOLF
Næppe mange steder i Europa byder på så varierede muligheder for at spille golf som Bornholm. Øen tilbyder golfentusiaster tre meget forskelligartede baner med en usædvanlig kobination af natur og enestående sportsoplevelser.
Dyre-, fugle-, og plantelivet udfolder sig ved de bornholmske golfbaner, der alle er beliggende i smukke naturområder.

Både eksperter og let øvede kan udfolde sig.

Læs mere om golfbanerne på:

www.golfbornholm.dk
www.roegolfbane.dk



BORNHOLM -> Lystfiskeri

Bornholm er et sandt mekka for lystfiskere, der især efterår, vinter og forår byder på enestående oplevelser. Øens geografiske og biologiske forhold skaber muligheden for stort set alle typer af lystfiskeri, men specielt lakse- og torskefiskeriet har gjort Bornholm særlig berømt. Massive udsætninger af lakseyngel fra klækkeriet i Nexø og storevanddybder har skabt ideelle betingelser og sikret laksefiskeriet i Østersøen. vil du pirke efter torsk kan du selv i "torskeløse" hive en torsk op fra dybet, og er vejret lidt råt, kan du altid finde en kyststrækning med læ, hvorfra du kan kastefiske efter hornfisk eller ørred. Østersøens lave
saltindhold gør, at ørreden er fødesøgende året rundt. Øens varierede kyststrækninger med rev, klipper, sandbund, ålegræs og stensamlinger danner grundlaget for den fine bestand af havørreder.
Er du netop til ferskvandsfiskeri, findes et utal af åer, søer og moser der alle er velforsynede med fisk. Om du vil trawle en kold novemberdag eller bare nyde sommersolen ved kanten af en af de maleriske søer, er et spørgsmål om temperament.


BORNHOLM -> Sejlsport

Du kan med base i Gudhjems idylliske havn nyde at sejle rundt imellem alle de dejlige havne på Bornholm. Der er i det hele taget et herligt sejlerliv i Gudhjem havn.

Hvis du ikke selv har båd kan man enten tage på en af de mange afgange med den hyggelige båd MS Thor, eller
smutte med færgen til Christiansø.
BORNHOLM -> Strand, Skov & Natur
Den karakteristiske klippeø byder på både aktiv ferie eller afslapning. For dem som ønsker en aktiv ferie er der
masser af muligheder, hvad enten man ønsker noget af landets bedste fiskeri, herlige afvekslende cykelture,
golfbaner, rideture eller en sejltur langs den fantastiske klippekyst.

Midt på øen ligger den grønne kæmpeoase Almindingen, der med sine 3.800 hektar er Danmarks tredjestørste skov. Almindingen er Disneyland for naturelskere. Vandreren kan gå gennem sprækkedale lige fra de mindre og intime til øens største sprækkedal Ekkodalen, hvor klipperne tårner sig mange meter lodret op i luften. Den fugleinteresserede kan overskue fuglelivet fra udkigstårne i skovens to største
moser eller besøge de mange mindre moser og kær. Hvis du vil cykle, er afstandende mellem øens mange
seværdigheder meget korte, og så har øen et helt specielt stisystem, som gør det muligt at færdes sikkert rundt på hele øen.

Hvis afslapning står på programmet, byder Bornholm også på et væld af muligheder. På grund af øens geografiske placering, er der gennemsnitligt mere sol her end andre steder i Danmark - derfor navnet Solskinsøen. Mindre end 15 minutter fra Casa Blanca i Gudhjem ligger Dueoddes endeløse, hvide sandstrande med noget af det bedste badevand i Danmark.

Læs om nogle af de yderligere seværdigheder herunder:

- Hammershus
- Østerlars kirke
- Døndalen
- Helligdomsklipperne