 |
LEJLIGHEDEN -> Indretning
De fantastiske omgivelser fortsætter indenfor. Lejligheden
er indrettet med alle tænkelige bekvemmeligheder. Store
senge, bløde sofaer, god skabsplads og fladskærms-tv.
Lejligheden har store vinduespartier, med havudsigt, og
med de smarte skydedøre kan forholdet mellem lysindfald
og privatliv nemt reguleres.
Køkkenet er bygget som en del af stuen - både for hyggens
skyld, men også for at udnytte pladsen optimalt. De ekstra
kvadratmeter har arkitekterne brugt på at indrette det
optimale badeværelse.
Lejligheden er gennemført luksus, og alle materialer er af
meget høj kvalitet.
Lejligheden har thermoruder, og gulvene er lamelparket i
hvidpigmenteret ask. Alle rum er indrettet med elegante
designermøbler, der skaber en enkel og indbydende
atmosfære.
det hvide HTH-køkken i lamineret birk er udstyret med alt
i hårde hvidevarer fra AEG. Opvaskemaskine, køleskab med
frostboks, ovn og keramisk Kogeplader. Desuden er der
underlimet vask og emhætte med central udsug.
På badeværelset er der keramisk vask og keramisk toilet.
Gulvet er belagt med antik Bianca marmor, og den samme
type sten pryder væggene i brusenichen. Damixa serie
5000 armaturer fuldender stilen. |
 |
LEJLIGHEDEN -> Pool-området
Det store pool-område er en eksklusiv oase i Gudhjem,
et fristed hvor Casa Blanca's beboere kan slappe af, nyde
solen og stilheden lidt gemt væk fra omverdenen.
De lækre pool-møbler og hele det flotte haveanlæg som
omgiver området, er med til at gøre opholdet perfekt. Her
kan man få en svalende dukket i den store voksen-pool,
mens de mindste render rundt og pjasker i børne-poolen. |
|